Frikirken i Multihuset

Om os

Hvad tror vi på?

Det væsentlige …


Vi har alle oplevet et personligt møde med Gud. Nogle er blevet helbredte, andre har fået ny livsglæde og fred. Mødet med Gud har derfor forandret vores liv og knytter os sammen. 

Vi ”går ikke i kirke”. Vi er kirke. Troen er det som betyder allermest i vores liv.
Vi er klar over, det lyder underligt, en besøg ”Lad os tal om tro” og … så giver det måske mere mening.

Teologisk set …

Vi er en statsanerkendt frikirke, og det betyder, at vi bl.a. har tilsluttet os de samme trosbekendelser som Folkekirken: Apostolske / Nikænske / Arthanianske

Sådan ser vi det …


Vi lægger vægt en personlig tro og relation med Kristus. Vi tror på en karismatisk erfaring af Helligåndens virke i dag. Med andre ord bygger vores troslære/teologi på en klassisk forståelse af bibelen i lyset af Helligåndens komme på pinsedag.


Vi har sammen med Mosaik formuleret, hvordan vi opfatter bibelens væsentligste lærepunkter.


  • Vi tror på én sand Gud, evigt eksisterende i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Vi kommer til Faderen gennem Kristus, og erfarer hvem Gud er gennem Helligånden.


  • Vi tror på Jesus Kristus som den eneste Frelser og Herre. Vi tror på Jesu fødsel af jomfru Maria, hans syndfrie liv, at han udførte mirakler og helbredelser, at hans stedfortrædende død forsoner os med Gud, på hans legemlige opstandelse og på hans himmelfart, at han lever ved Helligånden i den som tror, og at han vil komme igen.


  • Vi tror, at hele Bibelen er Guds inspirerede ord, som fortsat taler ved Helligånden, og som giver troen liv, og er en rettesnor for vores liv.


  • Vi tror, at mand og kvinde blev skabt rene og fuldkomne i Guds billede, men lod sig friste til at synde, og at alle mennesker derfor har brug for genoprettelse og frelse.


  • Vi tror på frelse af Guds nåde ved tro på og bekendelse af Jesus Kristus. Den troende bliver født på ny ved Helligånden, som leder os til et fornyet liv i hellighed, tjeneste og mission for Jesus.


  • Vi tror på dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Dåben sker som troende ved fuld neddykkelse i vand og er starten på et nyt liv i efterfølgelse af Jesus.


  • Vi tror på nadveren som den fortsatte bekendelse af, og delagtighed i, livet i Kristus.


  • Vi tror på dåben i Helligånden, som giver os kraft til at dele evangeliet om Jesus. Helligåndens fylde kan søges hele livet og åbner for et liv med tungetale som bønnesprog og nådegaver såsom profeti, helbredelse og kundskab.


  • Vi tror, at Jesu død og opstandelse er Guds indgriben i verden med frelse, helbredelse og opfyldelse af menneskets åndelige, mentale, fysiske og sociale behov. Guds indgreb kalder mennesker til i hverdagen at være gode forvaltere af skaberværket.


  • Vi tror, at alle kristne er en del af Kristi legeme, Guds kirke på jord, og dermed kaldes til at være en del af en lokal menighed. Den lokale menighed samles for at tilbede og tjene Gud i fællesskab, og for at formidle Guds kærlighed til verden sammen med hele Kristi legeme.


  • Vi tror på alle menneskers legemlige opstandelse, på en evig adskillelse fra Gud for alle, der bevidst forkaster fællesskabet med ham, og på et evigt liv sammen med Gud for alle, som ved hans nåde har taget imod Jesus Kristus.

Samarbejde

Noget for sig selv … sammen med andre


Ordet frikirke betyder helt grundlæggende en kirke, som ikke er knyttet til staten. I Danmark er det fastlagt af Grundloven, at folkekirken er støttet af staten. I frikirkerne er det derimod kirkerne selv, som bestemmer - og betaler - stort set det hele.


Frikirken er altså en selvstændig kirke, men er knyttet sammen med andre frikirker gennem Mosaik.
Vi er ligeledes en del af Frikirkenet og Danske Kirkers råd.


Det betyder meget for os at være en del af kirkelivet i Haderslev.
Vi er aktive i Ansgargudstjenesten sammen med biskoppen/domsognet. Vi deltager i Evangelisk Alliances bedeuge sammen med Folkekirken (Gammel Haderslev), Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Frikirke Haderslev (Din Frikirke). Haderslev Kirkedag sammen med alle kirke i Haderslev er en fast del af Frikirken i Multihusets program.


I FIN (Fælleskirkeligt Integrations Netværk) samarbejder vi med Haderslev kommune og med andre kirkelige frivillige organisationer med det formål at fremme flygtninges integration i det danske samfund.

Økonomi

Det koster ikke at deltage i det som foregår i Multihuset/Frikirken i Multihuset*. Alligevel er der mange, som støtter økonomisk. Det er nemlig ikke gratis at drive Multihuset. Når man er en del af et fællesskab, er det naturligt at bidrage med både tid og penge. Hvis du har lyst til at støtte Multihuset/Frikirken i Multihuset økonomisk, kan du gøre det på flere forskellige måder – og pengene kan trækkes fra i skat.


To måder at få skattefradrag på

Der er to måder hvorpå du kan få skattefradrag på, når du giver penge til Frikirken i Multihuset


I den første ordning under ligningsloven §8a, kan du som giver få fradrag for donationer op til 19.000 kr. (2025) årligt. Det vigtigt, at du oplyser dit CPR-nummer, når du overfører pengene til kirken.  Maksimumbeløbet ændres fra år til år og fastlægges af SKAT.


Den anden ordning er under ligningsloven §12. Mange vælger den for at give via en ”fast aftale”.
Det er en kontrakt på en vis procentdel af ens A-indkomst eller et fast beløb. Kært barn har mange navne: ”Tiendekontrakt”, ”Gavebrev” eller ”Forpligtelseserklæring”. På samme vis som ved §8a-gaver, er det vigtigt, at du oplyser dit CPR-nummer, når du overfører pengene til kirken. Du kan indgå sådan en forpligtelseserklæring ved at kontakte én af kirkens tiendekasserere.

Du kan indbetale via

MobilePay

37 0 47

Bankoverførsel til konto

7684 0001625136

BIC/SWIFT: FROSDK21

Har du spørgsmål eller vil du indgå en forpligtelseserklæring så kontakt den økonomi ansvarlige her



* Undtagen …

Efter 3 gange i bl.a. T-krydset/Hjemmeskolefællesskabet skal man melde sig ind i Ung  
Mosaik Haderslev. Det koster 150 kr./år (2024). Til gengæld giver det så nogle fordele. Spørg i de enkelte afdelinger.